Bestil Afrikansk Takeaway!

Afrikansk

Mad fra det afrikanske køkken.  

Da Afrika er et kontinent og ikke et land, er det klart, at restauranterne i denne kategori vil variere i deres retter. Ofte vil den enkelte restaurant koncentrere sig om retter fra et enkelt land eller område i Afrika. Men på trods af dette, er der alligevel ligheder som går igen mellem landene i Afrika, dem vil vi på bedste vis prøve at beskrive for dig her, så du kan lade dig inspirere og prøve noget helt nyt næste gang du bestiller take away. Verden er stor, og den skal vi naturligvis smage på, kun sådan bliver vi klogere på verden og de forskellige kulturer. 

Generelt er maden fra det afrikanske kontinent en god blanding af lokale retter skabt af lokale råvarer, men vi ser også klar inspiration fra europæiske og mellemøstlige lande. Dette skyldes de forskellige kolonimagters indflydelse gennem tiden. Indflydelsen var ikke kun gældende på det politiske plan, men fandt også vej til køkkenerne og madkulturen. 

 

Typiske retter i det afrikanske køkken 

Som nævnt oven for, vil du måske genkende nogle af retterne fra andre lande. Men da retterne efterhånden har vundet så meget indpas som de har, betragtes de efterhånden også som klassiske afrikanske retter.  

Biryani / Birani – En gryderet som i dag er en klassisk ret i Swahili stammen, det vil sige i Tanzania og Kenya. Retten stammer oprindeligt fra de indiske muslimer, som emigrerede til Sydafrika.  

Couscous – Serveres som vi i Danmark ofte vælger at servere ris eller kartofler. Det vil sige sammen med noget kød eller med en kødsovs til. Retten er meget udbredt i Nordafrika.  

Kofta – Super velsmagende kødboller, som lidt minder om boller i karry, men med andre krydderier til, og kødet som anvendes, kan være mange forskellige slags. Særligt populær i Marokko og Tunesien. Muligvis en afrikansk variant af den indiske ret Kofta. 

Mandazi / Swahili boller – Minder en smule om donuts men anderledes i formen og knap så søde i smagen. Særligt udbredt i Kenya, Tanzania og Uganda, hvor der bor mange fra Swahili stammen. 

Samosa – Superklassisk afrikansk take away! Små trekantede dejstykker med forskelligt fyld. Det mest traditionelle fyld er løg, ærter, kartofler og velsmagende krydderier. Så her er mulighed for en super lækker ret til vegetarerne! Såfremt man ønsker det, kan man dog godt komme kød i Samosa. 

Shakshuka - Pocherede æg i krydret tomatsovs, som kan spise hele dagen lige fra morgenmad til aftensmad. Hvor retten oprindeligt stammer fra, er usikkert, men retten er populær i Nordafrika.  

Tabouleh – En salat med couscous eller bulgur. Populær i Nordafrika og Mellemøsten. 

Ugali – En typisk afrikansk basis ret. Bruges som vi bruger pasta eller kartofler. 

 

Afrikanske restauranter på vej frem 

Her hos EatMore arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde dig så mange forskellige typer take away som muligt. Vi elsker de klassiske take away retter som pizza, sushi, grill, BBQ, burger og meget andet. Men vi synes nu også, at det er super spændende med mere eksotisk take away mad, som f.eks. fra det afrikanske køkken.  

Følg med her på siden eller på vores facebook side, så får du besked, så snart vi kan tilbyde afrikansk take away mad i dit nærområde.  

Indtil da vil vi forslå dig at bestille take away fra f.eks. Libanon, Spanien, Grækenland, Pakistan eller Indien.  

Er du åben for alle typer af mad og lande, så finder du nemt alle muligheder her i vores samlede liste over køkkentyper. Du finder desuden nemt en lokal take away leverandør ved at søge på bynavn i vores liste over byer

Uanset hvor du bestiller din næste take away, bestiller du den super nemt her på vores mobilvenlige online bestilling.  

Så er der vist kun tilbage at sige – Velbekomme! 

Hvad har du lyst til?

Sushi
Italiensk
Indisk
Glutenfri
Vegetarisk
Tyrkisk