Bestil Indisk Takeaway!

Indisk

Det indiske køkken 

En fantastisk blanding af farver, smage og flotte retter. En historie, som strækker sig mere end 8000 år tilbage i tiden. En broget fortælling om forskellige grupper af folkeslag og kulturer. Det kan simpelthen ikke blive til andet end et enormt spændende køkken med mad, som bare skal smages 

Indien er et kæmpe land, med mange regioner. Dette afspejler sig i retterne, da hver region har deres særlige egnsretter. Men generelt kan man sige, at det indiske køkken er kendt for at anvende utroligt mange forskellige fødevarer samt er kendetegnet ved dets subtile og sofistikerede brug af de mange grøntsager, korn, frugter og krydderier, der vokser over hele landet.  

Stor glæde ved krydderier 

I det indiske køkken bruges der virkeligt mange krydderier. Vi kender alle de smukke billeder af farvestrålende krydderier fra eksotiske basarer. Og det er bestemt ikke for syns skyld. Inderne bruger virkeligt mange forskellige krydderier i deres mad.  

Nogle af de mest populære krydderier, der bruges i det indiske køkken, er ingefær, safran, koriander chilipeber, spidskommen og bukkehorn. Til bagværk og søde retter er de foretrukne krydderier kardemomme, kanel og muskatnød samt rose-essens.  

Ud over krydderier, er ris, atta (en tupe groft mel) og et hav af forskellige bælgfrugter grundstenene i det indiske køkken. Der findes mere end 60 forskellige slags bønner og linser. De vigtigste er chana, toor, urad og mung. Det er meget forskelligt fra ret til ret hvilke bønner og linser der bruges. 

Ud over disse ingredienser har grøntsager en stor plads i det indiske køkken. Der bruges i stor udstrækning lokale grøntsager, men med tiden også spændende importeret frugt og grønt. 

Da Indien er et kæmpe land, er det forskelligt fra region til region hvilke råvarer der er fremhærskende i madlavningen. F.eks. er der stor forskel på klimaet i nord og syd og dermed også forskel på hvilke madvarer der kan dyrkes i områderne. F.eks. er det i nord meget brugt at anvende hvede i madlavningen og til at bage med, hvor imod ris, nødder, bananer og bladgrøntsager er mere anvendt i syd.  

Ønsker man virkelig at prøve den indiske mad, er det derfor vigtigt at prøve mad fra flere forskellige regioner af Indien.  

Da der findes så mange forskellige religioner i Indien, er vegetarisme blevet en væsentlig del af de små gadekøkkener. Når retterne er vegetariske, kan alle være med.  

Generelt kan man sige, at mad fra det Indiske køkken er utroligt sundt, da det indeholder så mange grøntsager og korn. Inderne spiser også kød og fisk, men ikke i de mængder, som vi ser mange andre steder i verden. 

Klassiske indiske retter 

Som skrevet er der mange varianter fra landsdel til landsdel, men der er nu alligevel enkelte retter, som går så meget igen, at man godt kan kalde dem for klassiske: 

  • Biryani - stegte ris med forskellige ingredienser 
  • Butter Curry - kylling eller lam steget med smør og indiske krydderier 
  • Chana Masala - Kikærte-karryret med krydderier, hvidløg, ingefær, tomat og koriander 
  • Naan – Indisk brød med forskellige krydderier 
  • Mango Lassi - sød drik, som passer godt til maden 
  • Samosa - Friturestegt butterdej fyldt med kartofler, ærter og krydderier 

 

Indiske restauranter 

Vi er så heldige, at vi har mange samarbejdende restauranter, som laver fantastisk indisk mad, så det er utroligt svært kun at udvælge nogen af dem som inspiration, men vi gør forsøget og vil så henvise til den komplette oversigt nederst på siden her: 

 

Er der ikke en indisk restaurant nær dig, kan vi måske i stedet friste med take away fra følgende lande: Pakistan, Afghanistan, Libanon eller Tyrkiet. Alle lande, som også har fantastisk mad, som virkelig smager af noget.  

Er du mere til helt klassisk take away finder du helt sikkert en restaurant nær dig med enten pizza, grill eller pasta på menuerne. Se blot mulighederne igennem her på siden og bestil så nemt og enkelt din take away fra den restaurant du ønsker. Bestil med levering eller afhent maden hos restauranten. Du finder mere info om de enkelte restauranters åbningstider her på siden. 

Velkommen. 

Hvad har du lyst til?

Indisk
Burger
Italiensk
Glutenfri
Vegetarisk
Amerikansk