Bestil Pizza Takeaway!

Pizza

Pizza - En favorit take away

Vi kender den alle, den sprøde lækre pizza, med fyld lige som vi ønsker det. Retten, som vi næsten kan spise morgen, middag og aften... Ok, så middag, aften og natmad. Virkelig en alsidig ret, som alle bare elsker.  

Hvor stammer denne skønne ret så fra? Ja, den helt klassiske flade pizza, med en bund lavet af hvedemel og toppet med mere eller mindre fyld tror vi alle, stammer fra Italien. Men fakta er, at man faktisk ikke med 100% sikkerhed ved hvor den klassiske pizza stammer fra. Nogen mener, at grækerne var de første til at lave flade brød med forskelligt fyld, men man ved det ikke med sikkerhed. Selve ordet “Pizza” er i familie med det græske ord “pitta” og det tyrkiske “pida”. Dette fortæller os, at begrebet i gammel tid mere dækkede over et fladbrød fra middelhavsområdet.  

Men ja, italienerne har virkelig taget pizzaen til sig og gjort den til deres egen! Hvilket jo også er grunden til, at de fleste mener pizzaen stammer fra Italien. Men det er faktisk først, i 1918, at ordet pizza fremgår af en italiensk ordbog. 

 

Pizza varianter

Som årene er gået, er der udviklet at hav af pizza varianter. Nogen har en historie med sig, og andre er opstået mere tilfældigt og senere blevet så populære, at varianten har spredt sig som ringe i vandet.  

Se f.eks. den kendte Pizza Margherita med topping af tomater, mozzarella og basilikum. Efter sigende blev denne variant skabt, da bageren Raffaele Esposito fra Napoli i Italien blev bedt om at lave en pizza til Kong Umberto og Dronning Margherita under deres besøg i Napoli i 1889. For at vise sin loyalitet for Italien, valgte Raffaele ingredienser med samme farver som det Italienske flag rød, hvid og grøn - tomatsovs, mozzarella og basilikum. Denne variant af pizzaen blev opkaldt efter dronningen. 

Eller hvad med varianten - Marinara. Udviklet “i tidernes morgen” af fiskere ud for Napolis kyst. Sagen var den, at de ofte tog forløberen for pizzaen, et fladbrød med olivenolie, hvidløg, basilikum og oregano med når de skulle ud af fisk. De synes dog det blev lidt kedeligt i længden og tilføjede selv tomater. Marinara pizzaen var skabt. 

Det var efter sigende også fiskerne, som opfandt Napoletana pizzaen med ansjoser på. Så nogle af vore pizza varianter har faktisk mange år på bagen. 

Den helt klassiske pizza består af en pizzadej hvor på man lægger det ønskede fyld, hvor efter den bages i en speciel pizza ovn, hvor temperaturen gerne skal være tæt på 360 grader. Men der findes også andre former for pizza. 

Der er f.eks. den lukkede pizza – Calzone, også kaldet indbagt pizza. Denne skulle efter sigende også stamme fra området omkring Napoli. I dag er de indbagte pizzaer lavet med forskelligt fyld, men den oprindelige variant fra Napoli var fyldt med en god salami og flere forskellige slags ost. 

Men der er jo ikke kun forskel på fyldet på en pizza. Selve pizzaens udseende har også udviklet sig over tid og sted.  

Se f.eks. på den amerikanske deep pan variant, men høje kanter og plads til mere fyld. Denne har mere form som en tærte, men dej og indhold er som en almindelig pizza, men der er rigeligt at det! Deep pan pizzaen kaldes også for Chicago stile pizza.  

Da pizzaen er så populær i hele verden, har den naturligvis også udviklet sig efterhånden og tilpasset sig de enkelte lande. I Italien er pizzaen ofte en meget tynd og sprød bund med lidt topping af høj kvalitet. I Danmark kan vi bedre lide en bund med lidt mere fylde og meget topping, set i forhold til andre steder i verden.  

Men pizzaen er stadig under udvikling i hele verden. F.eks. er pizza bunde med fuldkorn eller glutenfri pizza bunde ved at finde vej til menukortene flere og flere steder. Andre restauranter gå op i økologi og specialiserer sig i at lave pizzaer af økologiske råvarer. Så vi har bestemt ikke set det sidste til udviklingen af pizzaen.  

 

Restauranter med pizza som take away

Pizzaen er virkelig en af de foretrukne take away retter både i Danmark men også i det meste af verden. Derfor er det også yderst svært for os at fremhæve nogle af vore samarbejdspartnere, men vi vil da lige nævne et par stykker: 

 

Men tøv IKKE, find din by og se hele listen med vore samarbejdspartnere igennem. De står klar til at lav den skønneste pizza og anden mad til dig. Ofte har vore samarbejdspartnere nemlig også andre varianter af take away på menuen, så der er mad til hele familien. Du finder f.eks. hos mange af vore pizzeriaer også mulighed for at bestille grill mad, burgere og pasta.  

Bestil nemt din take away her på siden, som naturligvis også er mobilvenlig 

Velbekomme.  

Hvad har du lyst til?

Italiensk
Tyrkisk
Glutenfri
Sushi
Grill
Amerikansk